Akademisk Analyse af Stiftens Skærm

Skærmens fysiske udseende og ramme
Skærmen er centreret over indgangen til Stiftstidende caféen i en ramme af irret metal. Den nederste del af rammen om skærmen, er bredere end den øverste, og dette bringer en balance ind i billedet, ifølge Arnheims teori om æstetisk balance (Arnheim, 1964). Det er også i dette nederste segment af skærmens ramme, at der ses typografi i form af ordet “Stiftstidende”. Det irrede metal konnoterer to ting:

  • For det første konnoterer det kvalitet og kan være med til at understrege, hvad Stiftstidende som avis, vil stå for. Altså en avis, som går op i kvalitet og dybde i deres artikler (modsat f.eks. gratisaviserne, der ofte lægge vægt på mange og mere overfladiske nyheder).
  • For det andet giver det konnotationer til det traditionsrige, dvs. dengang trykpressen stadig var den mest anvendte form for avis og refererer til det trykte medies storhedstid.

Der er altså tale om en tydelig kontrast mellem det nye og moderne i selve skærmen, overfor det traditionelle, analoge og klassiske i metalrammen.

Hvad der vises på skærmen
På skærmen observerede vi et gennemgående mønster i antallet af forskellige typer opslag, som fremvises på skærmen:

  • Seks nyheder, hvoraf to er sportsnyheder
  • To reklamer
  • To begivenheder (i Århus og omegn)
  • Skærmen hviler ved hvert opslag i cirka 12 sekunder.

De nyheder, der vises, er i højere grad PR for den rigtige avis eller hjemmeside, end egentlige, dybdegående artikler. De vises på skærmen i form af en overskrift og en kort formuleret brødtekst.

Arnheims gestaltprincipper (Arnheim, 1964) kan også anvendes til en nærmere analyse af nyhederne på skærmen:

  • Ved hjælp af Law of Similarity (ibid.) opdeles overskrift tydeligt fra brødtekst vha. farvevalget: Brødteksten er hvid og overskriften orange. Derudover er der truffet endnu et typografisk valg i form af en “underoverskrift”, der indleder alle brødtekster med en lokation eller et emne.
  • Law of Common Fate (ibid.) benyttes hver gang et nyt opslag kommer over skærmen i det de slider ind fra siden.

Generelt er farvetemaet hvid og orange, og det orange giver konnotationer til Stiftstidendes officielle symbol, som har samme farve. Symbolet med firkanten bag tekst, går også igen typografien på skærmens ramme. Valget af orange giver konnotationer til noget afslappende og roligt, og indbyder til fordybelse, når man tænker på Stiftstidende som avis.

Når det kommer til affordances (Normann, 2015), har skærmens placering og de ting der vises på den, mange begrænsninger i forhold til relevante interaktionsmuligheder. Derudover har den en form for feedforward (ibid.) i linket, som refererer til den fulde artikel, som repræsenteres på skærmen i form af overskrifter.

I vores analyse opdagede vi også nogle ting i forhold til afstanden man sidder fra skærmen, og dens relevans. For det første er skærmen relativt stor, og dette kommer til udtryk når man sidder tæt på. Af samme årsag benyttes der også store LED-lamper, der fungerer som skærmens pixels, hvilket gør billederne på skærmen grynede når man ser på den, på tæt hold. Det lader altså til, at stiften har haft en intention om, at det primært er folk længere væk, som skal kunne læse på skærmen.