Akademisk Analyse af Cigaretter

Akademisk analyse af genstand (cigaret)

Første del af semesterprojektet består af porteføljeopgave 1a, hvori fokus er på storskærmen over Café Stiften i Aarhus samt en given genstand, som i vores tilfælde er cigaretten, og den tilhørende kontekst. Derpå vil cigaretten i det følgende blive analyseret ved hjælp af analyseredskaber fra Norman, The Design of Everyday Things (2013), semiotikken samt Wensveen, Djajadiningrat og Overbeek (2004). Wensveen et al. bruges til at give en mere dybdegående forståelse af typen af feedback; noget Norman ikke i samme grad beskæftiger sig med.  

Cigarettens mest umiddelbare affordance (Norman, 2013, 11), altså relationsmuligheder mellem objekt og en interaktionsagent, er at tændes og derefter ryges. Endvidere afforder den at blive holdt, smidt ud, skoddet, knækket osv. Filterets orange farve, adskilt af en tynd guldstribe fra resten af cigaretten, fungerer som en signifier (ibid., 13), signalerne der kommunikerer hvor en given handling kan finde sted, i og med, at den signalerer hvor, man skal holde cigaretten. Desuden kan der peges på cigarettens naturlige signifiers i form af forskellen på de to ender. Den ene er hvid i enden (filteret), mens man i den anden kan se tobakken og viser således, hvor den kan tændes. Vedrørende cigarettens primære funktion; at ryges, så er denne nyttesløs uden noget at tænde den med. På den ene side, så er cigaretten simpel og karakteriseret ved god mapping i kraft af den naturlige sammenhæng mellem dens ‘styringsmekanisme’ og den funktion, men på den anden side, så er svækkes denne naturlige mapping imidlertid af kravet om en flamme.

Cigarettens funktion viser naturlig mapping (ibid., 20ff), begreb der beskriver forholdet mellem given ‘styringsmekanisme’ og dens effekt; man tænder i den ene ende og suger i den anden. Qua cigarettens form som ‘rør’ med to ender, så kan det sige, at en handling i den ene ende, må som konsekvens heraf føre til reaktion i den anden ende. Således er der også tale om naturlig mapping i forhold til, hvor der ryges fra, som nemlig er samme sted der holdes.

Når man tænder cigaretten får man flere inherent feedbacks (Wensveen et al. 2004, 3) , dvs. feedback som en naturlig konsekvens af en given handling. Det mest åbenlyse feedback er muligheden for at inhalere røgen, når cigaretten er tændt, og der vil desuden komme røg fra ‘tobaksenden’. Et mere visuelt feedback finder man også i ‘tobaksenden’, som nemlig skifter farve til orange, når man suger på den tændte cigaret, hvilket også er et inherent feedback. Yderligere kan der peges på feedback under rygning af cigaretten. Når cigaretten er tændt og der suges i filteret, så ‘brænder’ man så at sige, cigaretten af. Dette ses ved, at mængden af aske øges, samt den lille glød der kommer, når man suger.

Cigarettens visuelle udtryk kan karakteriseres som værende meget enkel og funktionspræget. Dog kan man både pege på filterets orange farve (på ikke-mentol cigaretter) samt cigaretmærkets logo, som ikke nødvendige for dens funktion.

Når cigaretten er røget, er kun filteret tilbage. Størstedelen af cigaretten omdannes således til aske. Et cigaretskod kan således ses som et indeksikalsk tegn. På skraldespande til cigaretskodder vælger man oftest at bruge en ikke færdigrøget, rygende cigaret som signifier for, at heri kan du putte dit skod, i stedet for et cigaretskod, hvilket ikke umiddelbart hænger sammen med skraldespandens funktion, men i og med folk utvivlsomt kender tegnet (især fra ikke-ryge skilte), så bruges det.

Trods cigarettens simplicitet har den flere konnotationer (Barthes, 1964), medbetydninger, og igangsætter på den måde forskellige associationer for forskellige mennesker. Eksempelvis spillede den en stor rolle i 60’erne, og var således også sandsynligvis den mest brugte genstand (sammen med spiritus), i serien Mad Men, en tv-serie omhandlende en depressiv reklamemand i 60’ernes New York. Dengang konnoterede cigaretten ikke det samme som den gør i dag qua den, nu, udbredte viden om risici forbundet med rygning. På baggrund af denne viden kan cigaretten i dag eksempelvis være et tegn på en lavere socialklasse, men samtidig kan den også være en del af en bestemt stil blandt unge, som er inspireret af de mere kreative miljøer. Således kan cigaretten i dag eks. konnotere en hvis ‘rodløshed’, hvor den i 60’erne måske i højere grad konnoterede ‘modenhed’. Dens konnotationer er altså socialt-, kulturelt- og tidsbestemt.

Konkluderende kan det siges, at trods cigarettens simplicitet er denne stadig åben for analyse, og man kan således både benytte flere af Normans og Wensveens et al. analyseredskaber samt semiotikken, til en mere reflekteret og designorienteret forståelse af cigaretten. Desuden kan man, som tidligere nævnt, pege på konnotationer, medbetydninger, knyttet til den; eksempelvis dens plads i en bestemt stil i ungdommen. Ovenstående analyse kan således bruges til udfoldelse af vores overordnet projekt, og skaber en del af grundlaget for at forstå sammenhæng mellem skærm og cigaret samt deres kontekst.

 

rome-2016-09-30-kl-12-08-13

rome-2016-09-30-kl-12-08-04

Advertisements