Akademisk Analyse af Cigaretter

I forbindelse med vores porteføljeopgave fik vi bl.a. til opgave at foretage en faglig analyse af cigaretten. Således vil denne blive analyseret ved hjælp af analyseredskaber fra Norman (2013), semiotikken, samt Wensveen, Djajadiningrat og Overbeek (2004).

Cigarettens mest umiddelbare affordance (Norman, 2013, 11), altså relationsmuligheder mellem objekt og en interaktionsagent, er at tændes og derefter ryges. Filterets orange farve, adskilt af en tynd guldstribe fra resten af cigaretten, fungerer som en signifier for hvor man skal holde cigaretten og for hvor der er tobak (ibid., 13), signal der kommunikerer hvor en given handling kan finde sted.

Når man tænder cigaretten, får man flere inherent feedbacks (Wensveen et al. 2004, 3), dvs. feedback som en naturlig konsekvens af en given handling. Et eksempel er farveskiftet i den ene ende, i det der kommer en glød, når man suger på den tændte cigaret. Et andet eksempel på inherent feedback er røgen der kommer fra den ene ende. Dette kan desuden også ses som et indeksikalsk tegn (Rose 2016, 120), dvs. at tegnet refererer til, hvad det betegner, fordi tegn og objekt har været i kontakt. Et cigaretskod har således også indeksikalsk værdi (ibid.)
Endvidere kan der tales om cigarettens konnotationer (Ingemann 2004, 14), medbetydninger, som er afhængige af dens forskellige former; udtrykt i dens ‘rejse’ fra pakke til skod, men som også er afhængige af hvem det er som ser cigaretten, og hvem der ryger cigaretten. Cigarettens denotation (ibid.), altså dens neutrale betydning, er tobak rullet i papir til en smal cylinder. Dens simplicitet er dog ikke ensbetydende med få konnotationer.
Dens konnotationer opstår bl.a. på baggrund af historien, som derfor er nødvendig at inddrage. Eksempelvis har cigaretten konnoteret noget andet, inden man kendte til de mange risici forbundet med rygning. Tidligere har den muligvis konnoterede modenhed, men på baggrund af forståelsen af cigaretten som sundhedsskadelig, så konnoterer den officielt (ibid. 21) usundhed og noget uønsket i det offentlige rum, og er desuden blevet et tegn på en lavere socialklasse. Samtidig kan cigaretten også være en del af en bestemt stil blandt unge, som er inspireret af de mere kreative miljøer. Således kan cigaretten i dag eks. konnotere en hvis rodløshed, og for nogen vil den endda konnotere en elegance. Dens konnotationer er altså socialt-, kulturelt- og tidsbestemt. Tidsbestemt i kraft af dens forskellige former. På modebilleder hvor cigaretten er brugt som en slags tilbehør, så er det ofte i dens ‘lige akkurat tændt’ tilstand og ikke som en næsten færdigrøget cigaret. Den distancerer sig fra den normale opfattelse af cigaretten og bruges til at understrege modellens elegance. En model der suger på det sidste af en cigaret kan siges i højere grad at konnotere en form for desperation, og vil muligvis forbindes med et skod og noget usundt. Men selvom, at det er som skod, at cigaretten definitivt kan karakteriseres som skrald, så vælger man at bruge en rygende cigaret på skraldespande til skodder. Således bruger man ikonet på den rygende cigaret, kan karakteriseres som ikon, fordi det ligner en cigaret (Rose, 2016, 119), på grund af genkendelighed og ikke som det mest repræsentative.

 

Advertisements