Papir-Mockup

Papir-Mockup

Et af vores første design-forslag var, at skærmen skulle bruges til at vise trykket når man pumper sin cykel. I eksemplet nedenfor forsøgte vi at benytte tegnestifter for at vise hvor mange pixels vi havde at arbejde med. Det er dog, på dette tidspunkt endnu ikke bestemt hvilken størrelse skærmen helt præcist skal have i virkeligheden.

14971547_10207637103421458_2095915897_o

Mock-up’en af skærmen skulle som sagt også give et indtryk af den opløsning vi arbejder med (30×20 pixels). Dette er bl.a. for at finde ud af, hvilke af vores designåbninger der rent faktisk ville fungere i praksis. Vi tegnede røde prikker for at indikere hvor der på den rigtige skærm vil være LED-dioder. Hvide knappenåle blev brugt til at indikere “tændte” dioder.

Ændring af Mock-up igennem workshop
Som udgangspunkt blev vores mock-up ikke ordentligt brugt i workshoppen. Dette skyldtes nok, at vi havde valgt en workshop-metode, som var mere idégenererende, end den egentlig byggede videre på et mere konkret designforslag. Derudover havde vi ikke fået forklaret skærmens attributter ordentligt overfor deltagerne, og de fleste af deltagernes idéer indeholdt derfor billeder der ville kræve en væsentligt højere opløsning end den vi havde at arbejde med, og som vores mock-up var lavet til (i form af knappenålene).

15050206_10153854748471949_1648219327_n

Dette ledte os til idéen om et statisk billede som bag dioderne. På den måde ville vi kunne udnytte den lave opløsning ved LED-dioderne, og samtidig opnå et billede med høj detaljegrad. Vi valgte at sætte et billede af Århus midtby som baggrund, og legede med at bruge dioderne som rutevejledere eller pin-pointers for interessante steder.

Advertisements